Jim Reeves blev født i Galloway, Texas den 20. August 1923. Hans rigtige navn
var James Travis Reeves. I hans teenageår gjorde en skade i foden, at han måtte stoppe en
lovende karriere som professionel baseball-spiller, og i stedet startede han med
at synge i The Moon Mullicans Band. Reeves indspillede sin første plade i 1949 for
butikskæden "Macy's", og senere fik han job som speaker på det
populære radio-show "Louisiana Hayride". En aften i slutningen af 1952 blev Hank Williams forhindret til
en forestilling, og Reeves overtog hans plads med stor succes. Året efter
indspillede han "Wagon Load Of Love", og derefter skrev han sangen
"Mexican Joe". I 1957 begyndte han at synge i et dybere toneleje, og
"Four Walls" blev hans største pop-succes. 3 år senere indspillede
han "He'll have to go", som blev solgt i flere millioner eksemplarer.
Jim Reeves var - og er stadig - meget populær i Europa så vel som i Syd
Afrika, hvor han indspillede plader på Afrikaans, og medvirkede i en film i
1963. Jim Reeves døde den 31. Juli 1964, da han styrtede ned med sit fly
udenfor Nashville. Han var den første Country-sanger, der nåede udenfor USA's
grænser, og tog publikum med storm. En storm der selv i 1975 var så stor, at
"40 Golden Hits" kom på førstepladsen på de Britiske Hitlister.
Hendes rigtige navn var Virginia Patterson Hensley.
Hun var født i 1933, og hun døde i 1963 ved en flyulykke. Hendes første plade
blev produceret i et lille studie i halvtredserne, men umiddelbart efter, skrev
Patsy Cline kontrakt med Decca. Der fik hun chancen for at arbejde sammen med en
kendt producer - Owen Bradley. Sammen indspillede de et stort antal single-hits.
Den mest berømte er stadig "Crazy" (skrevet af Willie Nelson),
efterfulgt af "I fall to Pieces" og "She's got You". Efter
hendes død, blev Patsy Cline en legende, og hendes musik bliver stadig solgt i
stort antal hvert år. I 1985 blev filmen "Sweet Dreams" produceret.
En film om Patsy Cline's liv, med Jessica Lange i Hovedrollen.
Dolly Parton er født i 1946 i Servier County, Tennessee. Hun fik sin pladedebut
i 1959 med "Puppy Love". Derefter turnerede hun sammen med "Country Star Porter Wagoner"
indtil 1974, hvor hun gik solo igen. Hun havde hovedrollerne i adskillige film
som "9 to 5" fra 1980 og "The Best Little Whorehouse In Texas" fra 1982.